Annonce

Annonce

Svar: Skemad og måltider


10. januar 2019

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor til B

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der er, som du skriver, ingen tvivl om, at jeres datter får for mange flasker i løbet af både dag, aften og nat - og at dette påvirker hendes appetit og lyst til skemad. Derfor er det vigtigt, at du skære ned i antallet af flaske og i forhold til hendes alder, vil det være passende med 4 flasker dagligt. Jeg vil anbefale, at du lægger disse flasker tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.

Derudover er det vigtigt, at du sikrer hendes behov for væske ved at tilbyde hende vand af kop til alle måltider og også gerne som tørstslukker ind imellem, hvis hun virker tørstig. Du bør også bruge mme i hendes grød og mos, så hendes mad energiberiges ekstra den vej igennem :)

Jeg vil ikke anbefale, at du tilbyder hende vælling, da dette kan mætte mere end modermælkserstatning og dermed nedsætte hendes indtag af mælk.. Vælling tæller med som mælk. Da hun ofte ikke drikker særligt store flasker, så er der ingen grund til at give hende ekstra mættende mælk, så hendes mælkeindtag nedsættes yderligere og der er generelt ikke nogen grund til at give vælling, hun kan sagtens tilbydes grød og mos i stedet.

Det lyder som om, at hun har en naturlig nysgerrighed og lyst til at smage og putte i munden, og det skal du udnytte. Jeg vil derfor anbefale, at du starter hvert måltid med at tilbyde hende mad i hånden - det kan være bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker og andre brødskorper, agurkeringe, kogte grøntsagsbuketter og lignende - og så følger du efter med skemaden.

Det er super godt, at I har en nogenlunde fast rytme i løbet af dagen i forhold til, hvornår hun sover, leger og er aktiv. På samme måde er det meget vigtigt med faste spisetider, fordi det er med til at påvirke hendes indre ur og fornemmelse for behov for mad, når det netop er tid til at spise, ligesom det sikrer, at hun får alle de måltider, som hun har behov for dagen igennem - og at der også er plads til mælken :)

Det er vigtigt, at du sikrer dig, at hendes mave fungerer. Hun må ikke have problemer med forstoppelse - hvis der er stop i maven, kan det godt gøre, at hendes appetit bliver nedsat og det kan være med til at forklare, hvorfor hun ikke spiser ret meget...

Mit forslag til en dagsplan - lavet ud fra dine tider - ser således ud:

Nat 04: Flaske og sover videre - starter dagen som nu omkring kl 06...

Morgen 06.30: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.

Sen morgen 8: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugt- eller bærmos, vand af kop.

Puttes til sin formiddagslur ca. 8.30 og skal IKKE tilbydes flaske først. Mellemmåltidet erstatter flasken. Sover her som nu ca 45 minutter. Det er rigtig fint, at hun her puttes mellem 2-2.5 time efter hun er stået op. Hvis hun nogle dage starter dagen lidt senere, så putter du hende blot tilsvarende senere til lur.

Frokost 11: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være ...


Annonce

... en færdigkøbt middagsret beregnet til børn i alderen 6-8 måneder. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - måske ca kl. 12, hvor hun ofte sover et par timer, måske op til 3 timer, som nu :)

Eftermiddag 15-15.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop.

Sover dagens 3 lur, som ofte varer ca 45 minutter. Da hun starter dagen tidligt og har en tidlig rytme, er det helt okay, at hun har brug for en 3. lur her :) Hun skal ikke have flaske om eftermiddagen mere...

Aften 18: Kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30 som nu


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 22-23: Drømmeflaske

Som du kan se af min dagsplan, så skal jeres datter have mange små hyppige måltider i løbet af dagen, både hovedmåltider og også mellemmåltider - og det er vigtigt, at du forsøger at komme væk fra tanken om, at du er nødt til at give hende flaske, for så får hun noget. Det er du ikke - du er nødt til at holde igen med antallet af flasker og i stedet tilbyde hende anden og mere sufficent mad for netop skabe appetit og lyst til rigtig mad.

Det er også vigtigt, at du ikke fokusere så meget på, hvorvidt hun spiser "fulde måltider". Størrelsen af et måltid kan variere meget fra barn til barn ,og for jeres datter vil et fuldt måltid måske være 3/4 dl, hvor andre børn kan spise det dobbelte eller mere. Og det er helt okay! Det handler lige nu ikke om, hvor meget hun spiser, men om at hun begynder at spise, og det er langt bedre med mange små måltider dagen igennem end få og større måltider. Også fordi de flere måltider giver hende variation af forskellige fødevarer, så hun får forskellige grødprodukter, grøntsager, kød, fisk, frugt, bær osv.

Rytmen er lavet ud fra dine angivne tider, og sat sammen sådan, at hun som udgangspunkt tilbydes skemad, når hun vågner og mælk før hun skal sove. Dog tilbydes hun ikke længere mælk før formiddagslur og middagslur, i stedet erstattes som sagt med mellemmåltider her :) Det betyder, at du nu skal arbejde bevidst på at lære hende at sove uden flaske i munden, uden denne afhængighed. Det gælder også, når du putter hende til middagslur og om aftenen - det er vigtigt, at hun ikke falder i søvn med sin flaske i munden men slipper den før hun sover helt :)

I takt med at hun begynder at indtage mere rigtig mad i løbet af dagen, får flere måltider dagen igennem, så vil hun naturligt begynde at få en anden mæthed, og hun vil naturligt derfor også bedre kunne nøjes med drømmeflasken og flasken tidlig morgen (04). Det vil sige, at flasken omkring kl 01 helt bør kunne undværes...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke - og rigtig god appetit :) Hvis du savner inspiration til opskrifter og er i tvivl om, hvad du kan tilbyde din datter, så kan du med fordel læse min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave - 3 udgave, 1. oplag 2018 :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce